Afhent af bigbag med bygningstræ (urent A2) 1m3
Om Afhent af bigbag med bygningstræ (urent A2) 1m3
Det er altid bygherren/borgeren, der har pligt til at anmelde sit bygge- og anlægsaffald til kommunen. Bygherren/borgeren har også det overordnede ansvar for at sørge for, at byggeaffaldet bliver sorteret rigtigt efter gældende regler og kørt væk af en transportør, der er godkendt af kommunen. Mindre mængder byggeaffald, dvs. nogenlunde svarende til det, man kan have på en trailer, må man gerne selv køre til genbrugsstationen.
Bygherren kan overdrage opgaven med at skaffe sig af med affaldet til sin entreprenør, håndværker eller rådgiver. Men de samme regler gælder, uanset om det er bygherren, eller en håndværker, entreprenør eller rådgiver, der står for det praktiske arbejde med håndtering af affaldet.
Byggeaffaldet skal anmeldes til kommunen, hvis:
• byggeprojektet skaber mere end 1 ton affald.
• bygningen eller den del af bygningen, der nedrives eller renoveres, er større end 10 kvadratmeter.
• der skal udskiftes ældre termoruder.
• bygningen er bygget eller renoveret i perioden mellem 1950-1977, skal anmeldelsen suppleres med en screening/miljørapport og evt. en kortlægning for PCB.
Hvornår skal du anmelde dit byggeaffald
Byggeaffaldet skal anmeldes senest 14 dage, inden arbejdet sættes i gang. Anmeldelsen gælder for hele byggeriet.
Som rådgiver eller entreprenør tilknyttet projektet, kan du udfylde anmeldelsen for bygherren.
Er du i tvivl om, hvordan man håndterer byggeaffald i den pågældende kommune, kan du finde flere informationer samt anmeldelsesskemaet på borger.dk. I skemaet skal du angive, hvilke typer affald der er tale om og hvilke mængder, du forventer at skulle skaffe dig af med.
Har du en rest fra f.eks. en renovering af dit køkken og får brug for at bortskaffe gamle trælåger eller andet småt træ med maling eller lak, skal du bestille denne bigbag.
Bigbag må indeholde: trægulve, træreoler, træpaller med maling eller lak, brædder, træplankeværk med rester fra søm og bygningsbeslag også med rester fra maling og lak og spånplader.
Bigbag må IKKE indeholde: haveaffald, trykimprægneret træ, støbeplader eller andre typer af affald.
Hvad sker der med affaldet?
Denne type affaldstræ neddeles og genanvendes til bl.a. spånpladeproduktion.
Ekstra omkostninger kan forekomme hvis:
• Der er fyldt anden type affald i bigbag end hvad den er bestilt til
• Der er fyldt mere vægt i bigbag end 1000 kg
• Den ikke kan afhentes pga. manglende plads / afspærring (til kranbilen)
Prisen du betaler ved bestilling, er inklusiv afhentning og håndtering op til 1000 kg af den type affald som fremgår af din ordrebekræftelse.
OBS! Bigbag må max stilles 6 meter fra vejkant. HUSK! At spærre af til kranbilen i forbindelse med afhentning af affaldsbigbag, så vores kranbil kan komme frem. Vi kraner ikke ind over parkeret biler, carporte, garager, huse m.m. Der må ikke være el ledninger, træer eller grene som kan forhindre kranen i at hente den fyldte bigbag.
Hvis ikke chaufføren kan afhente affaldsbigbag pga. manglende afspærring, eller overfyldning faktureres du kr. 675,- for en forgæves kørsel pr. ordre.
OBS! Du skal først bestille en tom affaldsbigbag, som derefter modtages og fyldes. Når du er færdig med at fylde din affaldsbigbag, bestiller du afhentningen af den type affald som skal bortskaffes.
OBS! Affaldsbigbag bliver IKKE afhentet før afhentningen bestilles på vores hjemmeside.
Som udgangspunkt afhentes affaldsbigbag hurtigst muligt, dog inden for 5 hverdage, medmindre andet aftales på skrift med GrusDirekte. Der kan ønskes en speciel leverings-/ afhentningsdag ved at notere dette i beskedfeltet ved bestilling, blot det er ud over 3 hverdage.
Alle priser er inkl. moms, afhentning og håndtering af affald.
En fordel ved at bruge affaldsbigbags er at der ikke behøves at indhentes tilladelse, som ved opstilling af containere.
OBS! HUSK at du som kunde selv er ansvarlig for at affaldsbigbag kan stå lovligt og med korrekt afspærring.
Hvis du ønsker at vide mere omkring vores handelsbetingelser, kan du klikke HER.
Indtast postnummer
Indtast postnummer, for at se sortiment og priser.