Med rullegræs får du den flotteste græsplæne
Grønt er godt for øjnene, siger man. Selvom det oprindeligt hentydede til, at man bør spise grønne planter, skader det ikke, at man har noget pænt og grønt at se på. Derfor er det ikke godt, hvis du har en nedslidt eller afbrændt græsplæne. Du kan altid forsøge at reparere lidt på de bare pletter ved at smide nogle græsfrø på plænen, men resultatet bliver sjældent godt. For det første skal græsfrøene helst et par centimeter ned i jorden, for det andet er de længe om at spire, og for det tredje vil det nye græs, hvis det overhovedet dukker op, i lang tid have en anden farvenuance end det gamle græs. En god, effektiv og hurtig alternativ til dette, er rullegræs, der både kan bruges til at lappe hullerne og til at anlægge en helt ny græsplæne. Du kan finde vores udvalg af rullegræs her på siden – helt klar til at rulle ud på din grund.
Turfline Rullegræs
Rullegræs kan forudbestilles nu her på GrusDirekte.dk men kan først leveres tidligt start marts 2025
Ny græsplæne i en fart med rullegræs
Der er flere fordele ved at lægge rullegræs end ved at så et område til med frø. For det første kræver rullegræsset ikke så meget af din opmærksomhed, hvis du lægger det ud om efteråret eller vinteren, da du normalt ikke behøver at vande det om vinteren. Derudover opnår du også samme farvenuance i hele græsplænen, hvis du har et hul, der skal repareres. Nyt græs fra græsfrø vil i lang tid have en anden farve end det oprindelige græs, mens rullegræsset vil komme tættere på græssets oprindelige farve, da det er groet til allerede inden, det bliver lagt ud. Du kan dermed udbedre de pletter, der er i den gamle plæne, ved at grave et lag af i samme tykkelse som rullegræsset og så blot rulle et par baner ud. Du kan selvfølgelig også vælge at lægge nyt rullegræs på hele plænen og få en flot, ensartet grøn græsplæne, der vil holde sig frisk i mange år. Du er naturligvis velkommen til at kontakte os på +45 70 23 80 90 eller kontakt@grusdirekte.dk, hvis du har spørgsmål til anvendelsen af rullegræs, eller du har brug for vejledning i forhold til netop din græsplæne.
Rullegræs til haven eller boldbanen – Reparation eller helt ny plæne
Det er en fordel at lægge rullegræs i det sene efterår og i vintermånederne, hvor du ikke risikerer, at plænen bliver svedet af solen. Derfor kan det anbefales, at man reparerer græsplæner og boldbaner på dette tidspunkt. Dermed kan du se frem til en flot, grøn græsplæne uden afslidte pletter det næste forår eller den næste sommer. Når temperaturen er over 0 grader, er der rodudvikling i rullegræsset, mens det kun er toppen af rullegræsset, der har brug for mere end 10 grader for at kunne gro. Derfor skal man først i det tidlige forår være opmærksom på at vande rullegræsset, når solen begynder at kigge frem. Hvis man til gengæld først lægger rullegræsset om foråret, skal det vandes op til to gange dagligt, når der er høj solskin. Denne type græs er også ideel, hvis du har købt et helt nybygget hus med en ubeplantet have. Det tager tid for træer og buske at vokse op, men rullegræs er klar med det samme. Vi leverer rullegræs af bedste kvalitet på paller á 48 m2. Den samlede tykkelse af rullegræsset er i alt ca 45 mm, hvor 25 mm er jordtykkelse, og 20 mm er græshøjden. Du kan se flere detaljer om mål og vægt, når du klikker dig ind på det enkelte produkt.
Hurtig levering af rullegræs til din have
Når du har bestilt det nødvendige antal kvadratmeter græs, vil det blive klippet 2-3 dage efter bestillingen, hvorefter du normalt vil modtage det dagen efter. En palle med 48 m2 rullegræs vejer ca. 900 kilo, og det bliver leveret af en fragtmand med palleløfter, til fast underlag som fliser og asfalt. Du finder prisen inkl. levering, når du indtaster dit postnummer under det enkelte produkt.
Indtast postnummer
Indtast postnummer, for at se sortiment og priser.