Stabilgrus 0-32mm
Stabilgrus 0-32 mm anvendes som det stabiliserende lag i alle former for arealer hvor der f.eks. skal være gangstier, cykelstier, køre biler eller andre former for trafik. Hos GrusDirekte.dk kan du bestille stabilgrus 0-32 mm i bigbags eller som løst leveret i hele Danmark. Vores bigbags med stabilgrus leveres fra 250 kg og op. Se priser og udvalg herunder.
-
Stabilgrus 0-32mm Løst
Bakkemateriale -
Stabilgrus 0-32mm Bigbag (250kg)
Bakkemateriale -
Stabilgrus 0-32mm Bigbag (500 kg)
Bakkemateriale -
Stabilgrus 0-32mm Bigbag (1000kg)
Bakkemateriale -
Stabilgrus 0-32mm Bigbag (1500kg)
Bakkemateriale
Stabilgrus 0-32 mm til stabilt underlag
Ved anlægsprojekter til indkørsler, gangstier, cykelstier og steder med trafik, er det meget vigtigt, at der lægges et stabiliserende lag, da det er det eneste materiale som er det bærende element. Hvis der ikke bruges stabilgrus vil der forekomme kørespor eller andre former for skader i belægningen, som vil ødelægge evt. sten.
Stabilgrus anvendes under næsten alle typer belægninger hvor der skal være trafik. Så uanset om du skal ligge skærver, perlesten, asfalt eller betonsten, skal dette materiale anvendes. Du kan også bruge genbrugsstabil, som du kan læse mere om her. Hvis der skal være bil eller andre køretøjer på belægningen , skal der også anvendes bundsikringsgrus.
Der lægges oftest 12 - 15 cm på en normal gangsti, men bruger man stabilgruset i indkørsler, skal der bruges op til 30cm. Mængden af stabilgrus afhænger, af hvilken trafikklasse der skal bruges på belægningen. Er det en alm gangsti hvor en cykel, barnevogn eller en græsslåmaskine er det tungeste element, betegnes det som en T0. Skal man etablere en ny indkørsel med privat biler, har du en trafikklasse T1. Skal der lægges fliser oven på laget med stabilgrus, skal også lægge et lag med afretningsgrus for at få en plan overflade. Du kan se vores udvalg af afretningsgrus her.
Hvad er stabilgrus
Stabilgrus er et bakke materiale og bliver udvundet i forskellige grusgrave i Danmark. Stabilgrus findes også i genbrugsmateriale som også kan bruges i både indkørsler, gangstier eller andre steder hvor der færdes trafik. Genbrugsstabil er et genbrugs produkt som består af andre materialer så som, mursten, tegl, asfalt eller beton. Det kommer ind til grusgraven i store stykker og bliver derefter knust til mindre stykker som så kan bruges til at bære altså stabil.
Sådan anvendes stabilgrus
Når du lægger stabilgrus, er det vigtigt at det bliver vibreret og komprimeret med en pladevibrator, så det sætter sig ordentlig inden næste lag lægges ovenpå. I indkørsler skal der bruges en tungere pladevibrator end hvis det er til en gangsti. Stabilgrus sætter sig ca. 1-2 cm når det vibreres. Det er derfor meget vigtigt at man udlægger sit stabilgrus i overhøjde i forhold til den faste højde.
Vælg den rigtige mængde stabilgrus
Er du i tvivl om, hvor meget stabilgrus 0-32 mm du skal bruge til din opgave, kan du med fordel anvende vores mængdeberegner. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os og spørge os til råd. Vi har mange års erfaring inden for branchen og vi vil gerne hjælpe dig med råd og vejledning.
Indtast postnummer
Indtast postnummer, for at se sortiment og priser.