Sand til mange formål
Sand er nok den fineste form for sten, der findes, og det består af partikler, der har en størrelse fra 0,002 til 2 millimeter. Det er et vigtigt materiale, når der skal bygges, støbes eller lægges under anden belægning. Sands bæreevne afhænger både af hvor store sandkornene er, og hvilken form de har. Kantede sandkorn har en bedre bæreevne og runde sandkorn har en dårligere bæreevne. Støbesand har meget skarpe kanter, og har derfor en god bæreevne. Når fundamentet til huset skal støbes, skal der bruges støbesand til betonblandingen.
Sand
Sand til haven og sandkassen
Hos os kan du købe mange forskellige typer sand, så du kan få det helt rigtige til dit projekt. Her på siden finder du derfor alt fra fint sandkassesand eller strandsand til børnenes sandkasse til vasket sand, der blandt andet kan bruges til jordforbedringer i haven. Har du et eller flere haveprojekter i støbeskeen, er der dermed en god chance for, at du kan finde det helt rigtige sand hos os. Hvis du eksempelvis har problemer med oversvømmelser, kan filtersand f.eks. bruges som drænsand rundt om brønde, olietanke og lignende, da det ikke holder på vandet og derfor har en god evne til at lede vandet væk.
Sand til anlægning af fliser
Hvis du skal lægge fliser i haven eller indkørslen, er brolæggersand, der også kaldes for afrettersand, et rigtig godt valg. Det sikrer dig nemlig et solidt fundament. Et andet bud på et underlag til dine fliser er flisesand, der også kaldes for fugesand, fordi det blot skal fejes ned i fugerne mellem fliserne, når det lægges. Hvis du er i tvivl om, hvilken type sand du skal vælge til netop dit projekt, er du altid velkommen til at kontakte os på +45 70 23 80 90 eller på kontakt@grusdirekte.dk. Vi står klar til at svare på alle dine spørgsmål og vejlede dig i forhold til både anvendelse og mængde.
Vælg det rigtige sand til byggeprojektet
Det kan være svært at holde styr på hvilken type sand, der passer til hvilken opgave, når du skal bygge nyt eller renovere. Ikke mindst da vi forhandler så mange forskellige slags. Derfor står vi altid klar til at rådgive dig om alt fra strandsand, der kan bruges som fugesand til mureropgaver, til sandfyld, der bruges til opfyldning efter opgravninger. Når det kommer til at støbe gulve, har vi også alt det sand, du kan drømme om. Vi har pudse murersand, der giver et finere resultat end almindeligt grus, når du pudser vægge eller støber gulve. Vasket sand kan bruges til lettere støbeopgaver, mens støbesand og betonsand kan bruges til de finere støbeopgaver, som eksempelvis det øverste gulvlag. Sidstnævnte er både vasket og harpet, hvilket giver en pæn overflade, samtidig med at det er nemt at arbejde med. Uanset hvad du skal lave, kan du få det rette sand hos os, hvor du også kan få gode råd og vejledning til valget af det bedste sand til din konkrete opgave.
Hurtig ekspedition af sand hos GrusDirekte.dk
Når du har bestilt dit sand, går der kun få dage, før en vognmand leverer det lige præcis der, hvor du gerne vil have det læsset af. Du kan få det leveret til kantstenen eller et sted på din grund, hvor kran og grab kan komme til. Bestil fra 1 til 20 tons sand, eller kontakt os for et tilbud på større mængder. Når du klikker dig ind på det enkelte produkt og indtaster dit postnummer, kan du se den præcise pris inkl. levering. Læs desuden vores leveringsbetingelser for nærmere information om krav til underlag ved tung transport samt eventuelle krav til frihøjde.
Indtast postnummer
Indtast postnummer, for at se sortiment og priser.